Restaurering af gamle fotografier

Samtlige fotografier af Kristian Hude, som er uploadet på Flickr, er scanninger af små papirbilleder, der stammer fra 4 albummer, fremstillet af blandt andet tapet. Fotografen skabte dem selv i begyndelsen af det tyvende århundrede. Man kan se sporene af hans håndskrevne billedbeskrivelser under fotografierne.

Der findes en mere detaljeret beskrivelse af motivernes historie og flere billeder fra albummerne i bogen: “Med fotograf Hude gennem det gamle Roskilde : Kristian Hude 1864-1929 (1989)” af Eva Tønnesen fra Roskilde Lokalhistoriske Arkiv. Denne og andre gode bøger om byhistorie kan findes i Byhistorisk Bibliografi. Den ligger her: http://www.byhistorie.dk/bibliografi/

Oprindeligt er de fleste billeder optaget på store glasnegativer, 18x 24 cm, men en del af dem, er der ikke tekniske oplysninger på. At bruge glasnegativer var helt almindeligt i 1800-tallet. I dag bruges de stadig af enkelte fotografer, men udelukkende til billedkunstneriske formål og ikke til dokumenterende fotografier, som Hudes. Det siger sig selv, at store glasplader er temmeligt tunge og upraktiske at slæbe med ud til en rent journalistisk eller historisk dokumenterende opgave.

Glaspladenegativerne kan forstøres meget stort op med en høj grad af detaljering i motivet, men det er desværre ikke genfremkaldelser af de oprindelige glasplader, som vi kan præsentere online. Hvis de oprindelige negativer var blevet restaureret og fremkaldt på nyt papir, ville det færdige indtryk have taget sig meget anderledes ud end scanningerne og forstørrelserne af de gamle papirbilleder.

Spørgsmålet er, om man får forskellige oplevelser af billederne og historien bag dem, alt efter hvordan de er (gen)-fremkaldt og hvordan de vises? Hvad er den bedste måde at se historien gennem fotografiet på? Og hvad er den bedste og mest ærlige måde at restaurere et billede på? Virker nutidens digitale medier forstyrrende og forvrængende på historien eller er de bare gode at have, så man kan se mange flere historiske billeder end førhen? Skal man have det oprindelige gulnede og slidte album i hånden for at få en fornemmelse af datiden eller er en digitalt restaureret scanning lagt ud på internettet i virkeligheden bedre?

Hvis man er interesseret i, hvordan genfremkaldte gamle glaspladenegativer kan tage sig ud, er der rigeligt at hente i en ganske almindelig søgning i google billeder med ordet “glass negative”, lige som Flickr har en del at byde på.

Nationalmuseets Bevaringsafdeling har lavet en side om, hvordan man bedst bevarer gamle analoge fotografier som privatperson.
Den ligger her http://www.natmus.dk/cons/reports/2002/fotobevaring/fotobevaring.htm

Desuden har de naturligvis sider om den restaurering de selv arbejder med indenfor fotografiets område.
De ligger her http://www.natmus.dk/sw9085.asp