Roskilde rådhuse gennem tiden
Billedet forestiller Roskildes gamle rådhus og er en fotografisk kopi, lavet af Kristian Hude. Fotografen til det oprindelige foto, taget i cirka 1874, er ukendt.
Nedenstående artikel er skrevet af Kjell Jakobsen, Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.
Det gamle rådhus i Roskilde blev opført i 1735 efter det tidligere, der nedbrændte i 1731.
Roskilde var i det år udsat for flere store brande i byens midte, i alt nedbrændte 22 gårde og 25 huse samt rådhuset. Byen var derfor meget forarmet og desuden var eftervirkningerne efter pesten i 1711 endnu ikke overvundet. Man var således nødt til flere gange at gå til Kongen, Christian d. 6, for at få hjælp til at opføre et nyt rådhus. Kongen bevilligede ikke alle pengene og byens borgere blev derfor pålagt pligtarbejde ved opførelsen af rådhuset. Hvis man ikke udførte sin pligt fik man bøder.
Rådhuset, der blev opført, må vel i dag betegnes, som et byggeri på lavt budget. I 1839 blev rådhuset udvidet med en ekstra etage. I forbindelse med branden og opførelsen af rådhuset i 1731 og 1735 blev et stenhus foran rådhuset revet ned, bl.a. for at få frit udsyn til bygningen og for at skabe en plads foran rådhuset. Der blev hurtigt efter udvidelsen af rådhuset behov for mere plads, indbyggerantallet i byen var stigende og administrationen skulle bruge yderligere plads.
Der opstod nu tanker om at bygge et nyt og større rådhus på pladsen bag det gamle og det gamle kirketårn fra den tidligere nedrevne Sct. Laurentius Kirke skulle være en del af det nye rådhus. Byen fattedes atter penge, men et par af byens store købmænd donerede et større pengebeløb til opførelse af et rådhus, som skulle være en prydelse for byen.
Det nye rådhus blev indviet i 1884. Forinden var det gamle rådhus blevet revet ned, med samme begrundelsen som der var, da det gamle stenhus blev revet ned ca. 150 år tidligere, – for at skabe plads og udsyn foran det nye byggeri. I 1908 blev de sidste bygninger foran rådhuset revet ned og af to mindre torve Rådhustorvet og Nytorv, blev der nu skabt et stort torv, hvor der var åbnet op helt frem til Domkirken, Stændertorvet som det hedder i dag.
Det gamle rådhus blev revet ned fordi byen var vokset fra det og det var svært at udvide med den beliggenhed det havde. Da rådhuset fra begyndelsen var bygget for begrænsede midler og dermed sandsynligvis af dårligere kvalitet var det var nemmere at rive det ned og bygge et nyt.
Restaurering af gamle fotografier
Samtlige fotografier af Kristian Hude, som er uploadet på Flickr, er scanninger af små papirbilleder, der stammer fra 4 albummer, fremstillet af blandt andet tapet. Fotografen skabte dem selv i begyndelsen af det tyvende århundrede. Man kan se sporene af hans håndskrevne billedbeskrivelser under fotografierne.
Der findes en mere detaljeret beskrivelse af motivernes historie og flere billeder fra albummerne i bogen: “Med fotograf Hude gennem det gamle Roskilde : Kristian Hude 1864-1929 (1989)” af Eva Tønnesen fra Roskilde Lokalhistoriske Arkiv. Denne og andre gode bøger om byhistorie kan findes i Byhistorisk Bibliografi. Den ligger her: http://www.byhistorie.dk/bibliografi/
Oprindeligt er de fleste billeder optaget på store glasnegativer, 18x 24 cm, men en del af dem, er der ikke tekniske oplysninger på. At bruge glasnegativer var helt almindeligt i 1800-tallet. I dag bruges de stadig af enkelte fotografer, men udelukkende til billedkunstneriske formål og ikke til dokumenterende fotografier, som Hudes. Det siger sig selv, at store glasplader er temmeligt tunge og upraktiske at slæbe med ud til en rent journalistisk eller historisk dokumenterende opgave.
Glaspladenegativerne kan forstøres meget stort op med en høj grad af detaljering i motivet, men det er desværre ikke genfremkaldelser af de oprindelige glasplader, som vi kan præsentere online. Hvis de oprindelige negativer var blevet restaureret og fremkaldt på nyt papir, ville det færdige indtryk have taget sig meget anderledes ud end scanningerne og forstørrelserne af de gamle papirbilleder.
Spørgsmålet er, om man får forskellige oplevelser af billederne og historien bag dem, alt efter hvordan de er (gen)-fremkaldt og hvordan de vises? Hvad er den bedste måde at se historien gennem fotografiet på? Og hvad er den bedste og mest ærlige måde at restaurere et billede på? Virker nutidens digitale medier forstyrrende og forvrængende på historien eller er de bare gode at have, så man kan se mange flere historiske billeder end førhen? Skal man have det oprindelige gulnede og slidte album i hånden for at få en fornemmelse af datiden eller er en digitalt restaureret scanning lagt ud på internettet i virkeligheden bedre?
Hvis man er interesseret i, hvordan genfremkaldte gamle glaspladenegativer kan tage sig ud, er der rigeligt at hente i en ganske almindelig søgning i google billeder med ordet “glass negative”, lige som Flickr har en del at byde på.
Nationalmuseets Bevaringsafdeling har lavet en side om, hvordan man bedst bevarer gamle analoge fotografier som privatperson.
Den ligger her http://www.natmus.dk/cons/reports/2002/fotobevaring/fotobevaring.htm
Desuden har de naturligvis sider om den restaurering de selv arbejder med indenfor fotografiets område.
De ligger her http://www.natmus.dk/sw9085.asp